#2

afstand


// uge 2 // 19-3-20 t 26-3-20

vi går hver dag;
lange ture på de samme stier.
“ska vi gå ruten til højre
eller til venstre i dag”.

københavn er ikke designet til
social distance.

glemmer at holde afstand.
det føles absurd at gå en bue
udenom folk.


sprit er udsolgt alle vegne
vi hoster skamfuldt i ærmerne
og håber, at ingen tror,
vi er smittede.


jeg har haft mere tid til at
arbejde med min musik.
både maja og jeg oplever at have
en mærkelig form for drive
midt i hele det her kaos.