#forord


”new” er en fortælling om et liv i lockdown.

en pandemi har lagt hele verden ned. livet er gået i stå på den anden side af husmurene. al normalitet er ophørt.

den ene dag er farvet af håbløshed, dårlig samvittighed og frustration. den næste er lys af drømme, åbenbaring og ambitioner.

dagbogsoptegnelser, fotos og musik skildrer et menneske i reaktion, splittelse, udvikling og stilstand – i en søgen efter mening i rollen som nybagt far.



// om musikken //

musikken består af korte improviserede øjebliksbilleder.

fanget og nedfældet her og nu uden efterfølgende redigeringer. inspireret af at være henført til en tilstand af oprindelighed, hvor kun det helt essentielle har fokus.

i bund og grund findes kun nuet - fremtiden er uforudsigelig og i sin natur egentlig ikke eksisterende.


- anders mortensen -